Forside / Overvejelser ved ny hjemmeside
Ny hjemmeside - men hvor skal du starte?
Du er ekspert i din forretning – men når du skal have en ny hjemmeside, ved du så hvad du skal overveje? Vi har nogle idéer til dig.
Vi har lavet en guide til dig, som overvejer at få en ny hjemmeside
Når de skal have en ny hjemmeside, er der mange virksomhedsejere, der pludselig føler sig på udebane. Om de går til en dygtig freelancer eller stort bureau, skal de tage stilling til store spørgsmål og overvejelser, de måske slet ikke havde skænket en tanke inden.
Vi har skabt denne side som en guide til dig, der går og overvejer at få en ny hjemmeside. Du vil lære hvilke spørgsmål du skal stille dig selv, og hvilke overvejelser der er vigtige at gøre sig i forbindelse med en ny hjemmeside eller webshop.
Til sidst vil du stå stærkere, så du kan tage informerede valg, når du vælger hvem du skal samarbejde med om din hjemmeside, og hvilke krav, du skal stille.
Hvad vil du gerne opnå med din nye hjemmeside?
Der kan være mange gode grunde til at få en ny hjemmeside.
- Vil I gerne rebrand og give siden et visuelt løft?
- Får I mange besøgende, men for få konverteringer?
- Kan jeres kunder ikke finde hvad de leder efter?
- Ønsker I at automatisere manuelle processer?
- Bliver jeres hjemmeside ikke fundet på Google?
Uanset hvilken problemstilling I har, er det vigtigt at huske jeres mål, når I tager beslutninger i processen og ikke bliver fanget i “Nå, men vi skal bare have en ny hjemmeside”.
En freelancer kan måske være genial til at redesigne jeres side, men måske har de ikke ressourcerne til at automatisere tunge processer. Et stort og anerkendt webbureau kan måske give jer den helt store og avancerede pakke, men hvis I ‘bare’ vil gøre jeres menu nemmere at finde rundt I, er det måske ikke nødvendigt. Så hvad er det I ønsker at opnå med jeres nye hjemmeside?
Hvor mange penge skal du bruge på en ny hjemmeside?
At købe en hjemmeside eller webshop er ligesom at købe et hus. Der er stor forskel på en muremestervilla med 3 badeværelser sammenlignet med et gammelt skur. Går du efter den billigste uden at vide meget om huse, så kan du stå tilbage med et utæt tag og koldt badevand.
Det kan blive dyrt i længden at lappe huller i taget, og hvis huset ikke er behageligt at være i, kommer der heller ikke gæster (læs:kunder) på besøg.
Det aller dyreste, er at have en dårlig hjemmeside løsning, der ikke understøtter virksomhedens faktiske behov, og derved reducerer omsætningen eller hæver de samlede omkostninger.
Hvis du f.eks. fra start beslutter at du ikke vil bruge mere end 30.000 på en løsning, kan det være at du går glip af løsningen, der koster det dobbelte eller tredobbelte, men til gengæld sparer virksomheden for en halv månedsløn, hver måned de næste mange år.
Hvilket system skal du vælge til din hjemmeside?
Et hjemmesidesystem(eller CMS) er motoren bag din hjemmeside – og det er dér, du kan redigere og administrere dit indhold.
Måske har du hørt om WordPress før – de er nemlig bag over 60% af hjemmesider, med kendt system. Vi bruger WordPress til alle vores hjemmesider, fordi det giver ubegrænsede udvidelsesmuligheder og er utrolig brugervenligt.
Det vi elsker ved WordPress er muligheden for at integrere lagersystemer, og skræddersy hjemmesiden med forskellige plugins, der er optimeret til netop din hjemmeside. Samtidig med dette er det Open Source, hvilket betyder at systemet som udgangspunkt er gratis og at du altid har adgang til de nyeste sikkerhedsopdateringer, så du er ét skridt foran potentielle hackere.
Men der findes også mange andre hjemmesidesystemer – de fleste webbureauer sværger til et, og hos os er det WordPress.
Hvorfor er det egentligt så vigtigt at kende sin målgruppe?
Du kender det fra din forretning
Du ved hvor vigtigt det er at kende sin målgruppe, når det kommer til din forretning.
Men måske skal du til at lære dem lidt bedre at kende - eller overveje nogle lidt anderledes aspekter end du plejer.
Der er nemlig ingen tvivl om at din målgruppe er central, når det kommer til planlægning og eksekvering af en hjemmeside. En hjemmeside der er perfekt for vores målgruppe, kan måske resultere i tab af potentielle kunder for din.
Herunder kan du læse om nogle af de ting, forskellige målgrupper for eksempel kunne have behov for.
Hvilke funktioner har de brug for?
Foretrækker din målgruppe muligheden for at booke en tid online? Eller vil de hellere tage kontakt og snakke med en repræsentant? Vil det hjælpe dine kunder at have en live chat, de kan skrive til med spørgsmål direkte på siden?
Foretrækker de at betale med kort, eller skal du måske integrere muligheden for at bruge MobilePay?
Har de brug for at kunne bruge en ønskeliste? Er det måske fordelagtigt at skabe et medlemslogin?
Der er utrolig mange funktioner og services man kan integrere på sin hjemmeside, og for at finde ud af hvilke man skal vælge til og fra, er det vigtigt at kende sin målgruppe.
Et godt webbureau vil hjælpe jer med at finde ud af hvilke funktioner I har brug for, til at imødekomme jeres kunder, filtrere hvad der er 'need to have' og 'nice to have', og måske komme med forslag I ikke selv havde overvejet.
Har de ekstra tilgængeligheds behov?
Hvis du ikke er den store IT-haj, er det ikke sikkert du ved at internettet i høj grad kan være svært at navigere, hvis man har forskellige funktionsnedsættelser.
Det kan være at I er en organisation, der ønsker at jeres budskab er tilgængeligt og optimeret for folk der bruger skærmlæsere.
Det kan også være at I har en ældre målgruppe, som har brug for større skrift, når de bruger en mobil - eller ikke er så ferm i brugen af den klassiske 'hamburger-menu', som mange som standard bruger til mobilløsninger.
Hvilket sprog snakker de?
Det kan være du har en stærk kundebase både i Tyskland og Danmark. Skal de have mulighed for at besøge din hjemmeside på deres eget sprog? Det findes der en løsning på!
Men overvejer I at udvide forretningen, så du også senere skal tilføje engelsk, fransk eller svensk? Så kan det være en anden løsning vil være bedre.
Der er flere måder at integrere et økonomisystem
Bruger du et økonomisystem, et lagersystem eller et helt tredje system, så skal du overveje om I skal have en integration mellem din webshop og dit økonomi- eller lagersystem.
En fuld integration mellem en webshop og et ERP-system kan godt være en omkostningsfuld affære, men afhængig af din webshops størrelse, kan det godt betale sig pga. den storetidsbesparelse i driften, ved at drive det hele i et system.
Halv-halv
Nogle virksomheder arbejder kun ud fra varenummer, navn, lagerantal og en pris i deres lagersystem. Derfor er dette det eneste som synkroniseres over til webshoppen. Herefter redigerer man billederne og beskrivelserne i webshop systemet.
Lagersystem og PIM
Vi har også arbejdet med virksomheder som har et lagersystem
med varenummer og lagerantal og den resterende produktdata
ligger i et PIM system (Product information management), hvor
alle informationer er tilgængelige.
Her mixes data om lagerantal fra lagersystemet sammen med
produktinformationer fra PIM systemet og genererer til sidst et
produkt på webshoppen, med det korrekte lagerantal og alle de
“bløde” informationer fra PIM systemet.
Alt ét sted
Andre har al data i deres ERP-system. Billedmateriale, produktbeskrivelser, kategorier etc. Derfor er der kun et sted man skal hen, ligegyldigt hvad man ønsker at ændre på produkterne.
Denne løsning lyder måske som den bedste, men det kommer an på hvordan din virksomhed arbejder.
Har du f.eks. både salg via en webshop men også salg over telefonen (det oplever vi ofte sker i B2B virksomheder), så kan
du risikere at denne løsning gør dit lagersystem langsomt at arbejde med for dine sælgere, da de kun skal bruge de “hårde” informationer: Varenummer, navn, pris og lagerstatus.
Er du nysgerrig på at se hjemmesider vi har udviklet?
Har du flere spørgsmål? Lad os tage en snak om dem
Vi har hjulpet over 200 kunder med forskellige problemstillinger. Ring til os i dag, og lad os tage en snak om dine specifikke behov og spørgsmål til en ny hjemmeside.