Vores bedste tips til baggrundsvideoer på hjemmesiden

Baggrundsvideoer kan gøre din hjemmeside levende og indbydende – men de skal laves rigtigt, ellers risikerer du, at siden bliver langsom. I dette indlæg giver vi vores bedste anbefalinger til, hvordan du gør dine videoer korte, lette og optimerede, så de ser flotte ud uden at sløve din hjemmeside.

Har du en video, du gerne vil bruge på din hjemmeside – måske som baggrund på forsiden? Så opdager du hurtigt, at videoer kan fylde rigtig meget og gøre siden langsom at indlæse. Heldigvis findes der både apps og gratis onlineværktøjer, som kan hjælpe dig med at gøre dine videoer lettere, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Her deler vi vores bedste anbefalinger til, hvordan du nemmest får dine videoer klar til web.

Start med en kort video uden lyd

Det første, vi altid sikrer sammen med vores kunder, er, at videoen ikke indeholder lyd eller undertekster. En baggrundsvideo skal understøtte stemningen på siden – ikke fungere som en video, der skal ses og høres.

Derudover anbefaler vi altid, at videoen maksimalt er 10-20 sekunder lang. De fleste besøgende når slet ikke at se en hel video igennem, da den typisk kører i loop, og man ofte hurtigt klikker videre på siden. En kort video er derfor rigeligt til at skabe liv, uden at tynge hjemmesiden.

Gør videoen lettere med YouCompress

Når videoen er tilpasset i længde og uden lyd, er næste skridt at gøre filen mindre. Til det anbefaler vi YouCompress.

Her skal du blot trykke på knappen “Select file…” midt på siden, vælge din videofil og vente et øjeblik, mens systemet gør arbejdet for dig. Efter få sekunder kan du downloade en ny version af din video, der fylder langt mindre – men stadig ser flot ud.

YouCompress er gratis at bruge, og selvom der er en grænse for, hvor store filer man kan uploade, kan de fleste korte baggrundsvideoer uden problemer køres igennem.

YouCompress - Online videokomprimering

Skal videoen vises med lyd?

Hvis du gerne vil have, at dine besøgende ser en hel video med lyd – fx en præsentation eller et interview – anbefaler vi altid en anden løsning end baggrundsvideo. Her er det en bedre idé at vise et billede eller en kort videosekvens som teaser, og så tilføje et lille play-ikon med en tekst, der inviterer til at se hele videoen. På den måde kan brugeren selv vælge at klikke og få den fulde oplevelse, uden at din hjemmeside bliver langsom.

Vores anbefaling til dig

Hvis du selv vil prøve kræfter med baggrundsvideoer, så kom langt med disse to simple trin:

  1. Sørg for at din video er maks. 10-20 sekunder lang og uden lyd.
  2. Upload den til YouCompress, og brug den optimerede version på hjemmesiden.

Så er du allerede godt på vej til at få en flot baggrundsvideo, der spiller – både visuelt og teknisk.

Og har du brug for hjælp til at trimme, tilpasse eller optimere din video endnu mere, hjælper vi naturligvis gerne med at sikre, at resultatet bliver helt i top.

Husk også at optimere dine billeder

Videoer er ikke det eneste, der kan gøre en hjemmeside tung at indlæse. Store, uoptimerede billeder kan nemlig give samme udfordring. Derfor har vi lavet et blogindlæg, hvor vi guider dig til, hvordan du finder gratis og lovlige billeder på nettet, og hvordan du derefter kan optimere dem, så de både ser flotte ud og ikke sløver din hjemmeside.

👉 Læs vores indlæg: “Sådan optimerer du billeder til din hjemmeside”
👉 Mangler du nye billeder? Så kan du med fordel læse “Find gratis billeder til din hjemmeside eller webshop”

Del denne artikel

Indhold

Klar til at få en hurtigere og flottere hjemmeside?

Klar til at få en hurtigere og flottere hjemmeside?

Hos os hjælper vi dagligt virksomheder med at få hjemmesider, der både fungerer teknisk og ser godt ud. Uanset om det handler om baggrundsvideoer, billeder eller generel optimering, sørger vi for, at dine besøgende får en god oplevelse – uden langsom indlæsningstid. Kontakt os i dag, så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed videre.

Ring til os på 40 90 91 98

Flere indlæg fra samme kategori

Flere og flere besøger hjemmesider via mobilen – men en dårlig mobiloplevelse kan hurtigt få kunder til at klikke væk. I dette indlæg deler vi vores bedste tips til, hvordan du med enkel navigation, tydelige knapper og overskueligt indhold kan give dine besøgende en god oplevelse på mobilen.

Skal vi tage en snak?

Udfyld formularen her og vi vil svare på din henvendelse inden for kort tid. Du er også velkommen til at kontakte os på telefon eller skrive til os på kontakt@webko.dk.

Så snart du benytter dig af vores formular, accepterer du samtidig vores persondatapolitik, som du kan læse her

+200 tilfredse kunder

Hvis du ikke allerede er kunde hos os ved du måske ikke...

At vi holder til i Herning, men kommer med glæde ud til jer til en uforpligtende snak om jeres muligheder. 

Vi har åbent fra kl. 08.00-16.30 mandag til torsdag og fredag fra kl. 08.00-15.00. Men vi er altid klar på at møde ind før, eller gå hjem senere, hvis det passer bedre ind i din kalender.

Du finder os på

Webko ApS
Industrivej Nord 11
7400 Herning
Find vej

Jacob Soelberg

Partner og konsulent

Vi sidder klar til at hjælpe

Eller skriv til os på kontakt@webko.dk