Trin for trin: Sådan tilføjer/fjerner du menupunkter til din WordPress menu

Vil du tilføje nye sider eller fjerne gamle links fra din WordPress-menu? I denne guide viser vi dig, hvordan du nemt redigerer din menu, tilføjer eksterne links og sikrer en klar navigation på din hjemmeside.

Din menu er en central del af brugeroplevelsen på din hjemmeside – det er her, dine besøgende navigerer rundt. I denne vejledning viser vi dig trin for trin, hvordan du nemt tilføjer eller fjerner menupunkter og links i WordPress, så du altid har en opdateret og overskuelig navigation. Guiden er perfekt til både begyndere og dig, der bare lige skal genopfriske, hvordan det gøres.

Bemærk: Vi anbefaler, at du redigerer dine sider på en computer og i browsere som Google Chrome eller Mozilla Firefox.

Sådan gør du

  1. Log ind i kontrolpanelet med dine loginoplysninger.
  2. Ude i venstre sidebar klikker du på ”Udseende” > ”Mener”.
  3. I vores eksempel her, ønsker vi at tilføje en ny side ”Medarbejdere”, som skal ligge under menupunktet ”Om os” i vores primære menu på hjemmesiden. Vi sørger først for, at ”Primær Menu” er valgt (A), da det er den vi skal redigere. Hernæst finder vi vores nye side under fanen ”Sider” (B). Vi markerer den med et flueben og klikker på ”Tilføj til menu” (C).
  4. Nu er vores nye side ”Medarbejdere” tilføjet til vores menu. I vores eksempel ønsker vi at placere den under ”Om os”, så den er skjult i en fold-ud menu på hjemmesiden. Vi trækker derfor siden op og placerer under ”Om os” (A). Vi klikker nu på den blå knap ”Gem menu” for at gemme vores ændringer (B).

Oprettelse af et brugerdefineret link

Nu har vi vist, hvordan vi tilføjer en side til vores menu. Nu vil vi også gerne tilføje et eksternt link, som i WordPress går under navnet Brugerdefineret links. Sådan tilføjer du et brugerdefineret link til din menu:

  1. Vi vil gerne tilføje et brugerdefineret link, der skal linke til en anden hjemmeside. Vi klikker derfor på fanen ”Brugerdefinerede links” (A). Her udfylder vi URL (linket til vores anden hjemmeside) (B) og navnet på vores link (C). Til slut klikker vi på ”Tilføj til menu”.
  2. I vores eksempel, har vi navngivet vores brugerdefineret link til “Gå til Company.dk”.
  3. Vi vil også gerne have, at vores brugerdefineret link åbner i en ny fane, når man klikker på det. Derfor går vi op og klikker på ”Skærmindstillinger” (A), så en stor menu foldes ud.
  4. Her markerer vi med flueben i feltet ”Linkmål” og folder Skærmindstillinger sammen igen. Disse skærmindstillinger skal du ikke ændre på, hver gang du logger ind, da WordPress husker dine valg af skærmindstillinger på din bruger.
  5. Nu går vi ned og folder vores brugerdefineret link ud (A). Her markerer vi så med flueben i feltet ”Åbn link i et nyt faneblad” (B).
  6. Ligesom vi gjorde i punkt 4, så trækker vi nu vores nye brugerdefineret link op, til der hvor den skal ligge i menuen. Nu er vi færdige med at redigere vores menu, og vi klikker derfor på den blå knap ”Gem menu” (A).
  7. Sådan! Nu har vi fået opdateret vores primære menu på vores hjemmeside.

Sådan – nu ved du, hvordan du tilføjer og fjerner menupunkter i din WordPress-menu. Husk, at en god og gennemtænkt menustruktur ikke kun handler om teknisk opsætning, men også om brugervenlighed og overblik.

Læs også vores guide “Den brugervenlige menustruktur” – og få inspiration til, hvordan du opbygger en menu, der hjælper dine besøgende med at finde rundt og konvertere bedre.

Del denne artikel

Indhold

Har du brug for hjælp til din menu eller hjemmeside?

Har du brug for hjælp til din menu eller hjemmeside?

Er du i tvivl om, hvordan du bedst opbygger en god menustruktur – eller har du brug for teknisk hjælp til din WordPress-side? Vi hjælper dig gerne med både opsætning, navigation og strategi. Kontakt os og få sparring med det samme.

Ring til os på 40 90 91 98

Flere indlæg fra samme kategori

Skal vi tage en snak?

Udfyld formularen her og vi vil svare på din henvendelse inden for kort tid. Du er også velkommen til at kontakte os på telefon eller skrive til os på kontakt@webko.dk.

Så snart du benytter dig af vores formular, accepterer du samtidig vores persondatapolitik, som du kan læse her

+200 tilfredse kunder

Hvis du ikke allerede er kunde hos os ved du måske ikke...

At vi holder til i Herning, men kommer med glæde ud til jer til en uforpligtende snak om jeres muligheder. 

Vi har åbent fra kl. 08.00-16.30 mandag til torsdag og fredag fra kl. 08.00-15.00. Men vi er altid klar på at møde ind før, eller gå hjem senere, hvis det passer bedre ind i din kalender.

Du finder os på

Webko ApS
Industrivej Nord 11
7400 Herning
Find vej

Jacob Soelberg

Partner og konsulent

Vi sidder klar til at hjælpe

Eller skriv til os på kontakt@webko.dk