Når en kunde besøger din webshop, er der to ting, der afgør, om de køber: tillid og en enkel købsoplevelse. Hos Webko er det altid vores højeste prioritet at skabe løsninger, hvor de to ting går hånd i hånd. For selv med de bedste produkter kan du miste salg, hvis webshoppen virker utroværdig – eller hvis købsflowet er for bøvlet.
I dette indlæg kan du læse om de områder, vi hos Webko altid anbefaler og har fokus på, når vi designer og udvikler webshops, der skal konvertere besøgende til kunder.
Tillid er fundamentet for konvertering i en webshop
Når vi udvikler webshops, sørger vi altid for, at de besøgende hurtigt kan finde de informationer, der skaber tryghed:
- Tydelige kontaktoplysninger
- En “Om os”-side, der viser hvem der står bag
- Klar information om fragt og returpolitik
Alt sammen elementer, der gør, at kunderne tør handle – og vender tilbage.
Social proof er en del af oplevelsen
Anmeldelser, kundeudtalelser og synlige ratings er afgørende for, om en kunde trykker “køb”. Vi hjælper vores kunder med at integrere løsninger som Trustpilot, Google-anmeldelser eller egne udtalelser direkte i webshoppen, så tilliden bliver en naturlig del af oplevelsen.

Tryg betaling og sikker checkout
Når kunder handler online, skal de føle sig trygge – især når de skal betale. Derfor anbefaler vi altid, at du vælger betalingsløsninger, som dine kunder kender og stoler på, som fx MobilePay, Dankort, Visa, Mastercard eller Apple Pay.
Selve aftalen med en betalingsudbyder opretter du som kunde selv, men hos Webko sørger vi for, at løsningen bliver implementeret korrekt i webshoppen. Vi arbejder ofte med QuickPay, som vi anbefaler til mange af vores kunder, fordi det er en stabil og fleksibel betalingsgateway, der understøtter de mest populære betalingsmetoder.
Vi optimerer checkout til høj konvertering
Et godt købsflow handler om at gøre det let. Hos Webko designer vi checkout-processer, der er:
- Hurtige og overskuelige
- Uden unødige felter
- Mulige at gennemføre som gæstekøb
Derudover er det ofte en fordel at integrere USP’er (Unique Selling Points) direkte i checkout – små, effektive budskaber som “Gratis fragt over 499 kr.”, “30 dages returret” eller “Sikker betaling med SSL”. Når de præsenteres diskret, uden at forstyrre købsoplevelsen, kan de være med til at fjerne de sidste tvivl hos kunden og øge sandsynligheden for, at ordren gennemføres.
Ingen skjulte overraskelser
Vi anbefaler altid, at fragt- og returpolitik er tydelig – og vi sørger for, at det bliver integreret på en brugervenlig måde i webshoppen. Det giver en ærlig oplevelse og minimerer risikoen for, at kunder forlader kurven.
Vi tester webshoppen som kunden oplever den
Når vi bygger webshops, tester vi altid købsrejsen fra start til slut – på både computer, tablet og mobil. På den måde kan vi sikre, at oplevelsen er lige så enkel for slutkunden, som den er tænkt i designet.
WooCommerce – et stærkt fundament for konvertering
En god konvertering starter med det rette fundament. Hos Webko arbejder vi med WordPress WooCommerce, fordi det giver den fleksibilitet, brugervenlighed og stabilitet, der skal til for at bygge webshops, der sælger.
Vil du læse mere om, hvorfor vi anbefaler WooCommerce som shopsystem, kan du se vores indlæg: “Hvorfor vælge WordPress WooCommerce som shopsystem?”.